Forside
   Destinationer
   Skiskole
   Børn og ski 
   Skiguide
   Transport
   Snemelding
   Blandede bolcher
   Bestilling
   Tilbud
   Kontakt

 

 

 

 

Blandede bolcher

Hvad kalder man en side, som skal indeholde "lidt af hvert" ?

Første indskydelse: "blandet bom" - et udtryk, som har rod i det syd- og sønderjydske, men som kun forstås af sønderjyder. Det blev derfor til den danske version, som alle kender: "Blandede bolcher".

+++++++++++

Nyheder 2010/2011

Ferienhaus Huben - det er lykkedes os at finde et hus, som er genial for familiegrupper, som ønsker en billig skiferie med selvforplejning.
I landsbyen Huben i Ötztal, 10 km før Sölden, ligger huset, for grupper på op til 16 personer til en VANVITTIG pris. Helt ned til 905 kr pr. person for 1 uges ophold i højsæsonen !

Westendorf -  Hotel Theresianna - vort stamhotel, Gasthof Fleidingerhof, som vi arbejdet sammen med gennem 25 år, har fået ny ejer og har valgt at lukke. Det er vi naturligvis meget kede af, da det var et uhyre populært hotel og vi havde rigtig mange stamæster her.
At finde et alternativ i samme prisklasse i Westendorf er rigtig svært, men det er lykkedes os at få værelser på Hotel Theresianna, som ligger lige overfor Fleidingerhof. Familien Zass på Theresianna har vi kendt gennem 25 år og vi glæder os over, at de tager imod vore gæster fra den kommende sæson. Værelserne på Theresianna er gennem de senere år blevet renoveret og derudover er der sauna og dampbad, ligesom gæster, der bor på morgenmadspensioner kan spise her om aftenen.

+++++++++++

Ekstra indkvarteringer uge 7
I Königsleiten har vi ekstra indkvarteringer i uge 7 til meget rimelige priser. Se  her

I Westendorf har vi ekstra indkvarteringer med "skæv" ankomst på ****Vital Landhotel Schermer, hvor priserne for børn er "i bund". Se  her

+++++++++++

Skihjelm eller ej
Det fremgår ofte af medierne, at det i Østrig er lovpligtig for børn til og med 15 år at bære skihjelm, når de færdes på pisterne.
Vi har forespurgt hos de østrigske myndigheder og d. 15.07.2010 modtaget følgende svar:

"Helmpflicht
In den Bundesländern Salzburg, Steiermark, Kärnten, Niederösterreich, Oberösterreich, Burgenland und Wien ist per Landesgesetz die Helmpflicht bei Minderjährigen bis zum vollendeten 15. Lebensjahr beim Befahren von Skipisten im Rahmen der Wintersportausübung bereits vorgeschrieben worden. Die Erziehungsberechtigten und Aufsichtspersonen haben für die Einhaltung dieser Verpflichtung im Rahmen ihrer Möglichkeiten und des ihnen Zumutbaren Sorge zu tragen.
Die Bundesländer Tirol und Vorarlberg werden die Helmpflicht derzeit nicht einführen."


Som det fremgår af svaret er det ved lov pligtigt for børn til og med 15 at bære skihjelm i langt de fleste forbundslande og at det er forældrenes ansvar at sørge for, at dette sker, når børnene færdes på pisterne.
Forbundslandene Tirol og Vorarlberg har for tiden ingen planer om at indføre hjelmpligten.

Med undtagelse af Königsleiten, som ligger i Salzburgerland, ligger vore destinationer i Tirol, hvor der altså ikke er indført hjelmpligt.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi mener, at alle børn bør bære hjelm, når de står på ski - om det er lovpligtigt eller ej.

+++++++++++

Grupper
Skal man arrangere en grupperejse kan det ofte være svært at finde den helt rigtige indkvartering. En del af vore hoteller er rigtig velegnede for såvel større som mindre grupper.

Westendorf -  Sportpension Eisl er et af de hoteller i Westendorf, som er MEGET velegnet for grupper op til 28 deltagere.
Værelserne er meget rummelige og den hyggelige spisestue fungerer som gæsternes opholdsstue om aftenen. Her kan man medbringe egne drikkevarer, hvis man ønsker det, blot man rydder op efter sig.
Samtidig er det ét af de eneste huse, som i kælderen har såvel skikælder, tørrerum og gode ekstra badefaciliteter.

Kirchberg -  Gasthof Ski-Rast - østrigsk Gasthof i den bedre ende. Her kan vi indkvartere grupper op til 60 deltagere. Udover den geniale beliggenhed ved siden af liften og pisten og MIDT i skiområdet er her gode opholdsmuligheder for gæsterne - opholdsstue, sauna, dampbad og mulighed for spa-bad.

Sölden -  Parkhotel Sölden - midt i Sölden, hvor pisten ender 100 m fra hotellet. Forrygende forplejning og, for Sölden, en meget rimelig prisklasse. Vi kan indkvartere grupper på op til 40-50 deltagere. Mange af vore gæster sætter stor pris på hotellets "Panoramasauna", hvor man efter endt skiløb kan slapper af og kigge ud over byens lys. Flot hotel med en afslappet atmosfære, som i høj grad skyldes den meget synlige vært, Herr Gurschler.

Königsleiten -  Hotel Königsleiten - I hjertet af Königsleiten og virkelig velegnet for især familiegrupper som sætter pris på rummelige forhold, god forplejning, familiær stemning og et hotel "med plads til børnene".

+++++++++++

Grupper med ophold 3-4 dage
Beliggenheden af vore hoteller, tæt på piste og lift, er ensbetydende med at det gennem sæsonen næsten er umuligt at få kortere ophold end af minimum 1 uges varighed.
Disse hoteller kan dog tage større grupper i kun 3-4 dage:
Uge 3, 12 og 13 -Westendorf -  Vital Landhotel Schermer

Uge 2, 3 - Sölden -  Parkhotel Sölden

uge 12 og 13 - Königsleiten -  Hotel Königsleiten






Trip Tour Rejseservice, Rebekkavej 59, 2900 Hellerup, telf. 39 62 19 30
Til forsiden